VIII
hver Gang i Duodesformat og sideret med Originaludgaven.
Det kan altsaa ikke om noget af Haandskrifterne A, K eller T godtgøres, at det særlig indeholder en af Kongen underskrevet eller paa anden Maade bifaldet Lovtekst. Ikke heller er der tilstrækkelig Hjemmel for den Antagelse, at den i Udgaven af 1688 foreliggende Tekst, i hvilken Kongens Underskrift lige saa lidt som i Haandskrifterne findes under Forordet, enten før Trykningen eller som trykt har fanet direkte kongelig Sanktion. Men idet dette Aftryk af Loven, hvortil det aabne Brev af 1683 23. Juni om Lovens Ikrafttreden henviser, er til Veje bragt ved officiel Foranstaltning og omsendt til Tinge, forat der skulde dommes efter det, moa bemeldte Aftryk ligesom de i sin Tid of Kancelliet, Kollegierne og de senere Ministerier foranstaltede til Tinglasning omsendte Kvarttryk af udkomne Love betragtes som Lovens officielle Tekst, om det end ikke kan anses for den originale Tekst. Udgaven of 1683 har saaledes formentlig en særlig officiel Korakter, hvortil der ikke hidtil har kunnet oplyses noget tilsvarende for Haandskrifternes Vedkommende. I Henhold til denne Betragtning har Justitsministeriet bestemi, at Kvartudgaven af 1685 skal lægges til Grund for Udgaverne af 1878, 1891 og den her foreliggende. Af principielle Grunde, støttede paa Kvartudgavens officielle Karakter, og fordi denne ikke afviger saa betydelig fra den korrektere Lovtekst, der vilde kunne opnans ved en egentlig kritisk Revision, at Udbyttet af en suadan vilde komme til at svare til det Arbejde og de Pengeudgifter, den formentlig vilde kræve, har Ministeriet ikke villet forsøge paa at til Veje bringe en -
