101
201 Første Bog. Kongens vegne, Geistlig, eller Verdslig, Øvrighed, paa de Stæder have at sige, hvor saadant forrefalder, deris Ansøgning give tilkiende; Hvilke selv strax uden Ophold Supplicanterne skulle anhøre, og efter adforlig og beste Underretning deris Erklæring under deris Haand, uden nogen Forvegring, Skriverlon, eller Betalning, paa Supplicatzen lade antegne, og oprigtigen og udførligen forklare og berette Supplicantens Sags og Begærings egentlig og rette Beskaffenhed med udkrævede Omstændigheder, som ret og forsvarligt eragtis kand. Befindis siden og bevisis samme Erklæring Uretteligen og Vrangeligen at være giort, da skal den, som den paaskrevet og givet haver, dertil svare, og have sin Bestilling forbrut, eller i andre strenge Maader
26. Capitel. 202 der alvorligen straffis, som den der haver givet Aarsag, at Kongens Haand og Segl imod Kongens høje Respect er bleven misbrugt.
K 2. unde de Sager bilegge, og Supplicanten til Rette forhielpe, hos dennem selv, stande det dennem frit for, med mindre det saadan Gierning angaar, som ved Forligelse ikke bør at underslais', men Retten og lovlig Proces befalis, eller Kongen forrebringis. H 3. vis nogen ellers sig over Kongens Befalningsmænds, eller sin Øyrigheds, Forhold kunde have at besværge, det maa uden saadan Paaskrift ved Supplicatzer andragis; Maa og ingen 1 Saal. KTU AVN. underslanis § 2: Reces 1643 2. 1. 6. $ 3: Reces 1643 2. 1. 6, Frdg. 1666 15. Marts.
