X
anføres, hvilken Læsemaade, der stemmer med Norske Lov (N.), og det saakaldte sidste Projekte (P), eller, hvor dette har Huller, med det saakaldte første Projekt« (V), for saa vidt vedkommende Artikel maatte findes i disse Tekster". Den Læsemaade, der formentlig vilde være at optage i en kritisk gennemgaaet Udgave, optages i Teksten. Retskrivningsvarianter anføres ikke. Ved Sammenligningen of Teksterne er Schyths Udgave af Gehejmearkivets Haandskrift (Kbh. 1856) benyttet i Stedet for dette selv; dog er dettes Leesemande efterset overalt, hvor der fandtes Afvigelser mellem de fire Tekster. 3. Af Afvigelser i Henseende til Skilletegnssættelse anføres kun de, som kunne medføre en Forandring i vedkommende Sætnings Indhold. 4. Udgaven holdes sideret med Udgaven af 1683 og trykkes med latinske Bogstaver. At Udgaverne of Danske Lov holdes sideret med den første Udgave, er af Nytte, naar man vil efterslaa Citater i ældre Domme og Akter, fordi Thotiske Haandskriftsamling Nr. 1185 Fol. nu i Rigsarkivet. Det antoges tidligere, men med Urette, for et tredje Udkast til Lovbogen af Rasmus Vinding. 1 Rigsarkivet. 3 Se om dem Aubert: De norske Retskilder og deres An vendelse, S. 319 og 821; V. A. Secher: Danske Kancelli og de dermed beslægtede Institutioner 1513-1848 (Vejledende Arkivregistraturer I, & Meddelelser fra det tgl. Geheimearkiv 1883-85) 8. 201 fg.; Seoher og Stocket: Forarbejderne til Kong Kristian Vs Danske Lov II Kbh. 1898-94 S. 281-89 og V. A. Secher: Hvem har affattet »Det sidste Projekte til Danske Lov (Tidsskr. for Retscidensk. 1896 S. 378-98).
