Spring til indhold

Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/209

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

154

307 Anden Bog. Dod træder til den fulde og heele Indkomst, da kand hans Efterleverske og Arvinger ikke holde sig til noget Vederlag for det, som hand ikke haver mist. D 10. ersom Enken paa Lan. det ikke bliver i Kaldet efter Præstens Død forsynet, da skal Efterkommeren aarligen af Kaldet give hende noget til Underholdning, som Provsten og tvende Præster i Herredet efter Kaldets Lejlighed og hendis Vilkor kunde billigt eragte: Dog at det ikke overgaar den ottende Part af Kaldets visse Indkomme, hvilket hun skal nyde, saa længe hun sider i et ærligt og Uberøgtet Enkesæde, og hende af Præsten leveris, dersom hun sig opholder inden Herredet; Hvis ikke, § 10: fr. Ferslag 1631 til Til leeg til Kirkeordinans S. 144. 18. Capitel. 308 ikke, da det leveris i næste Kiobstad paa det Stæd, som Enken det er begæ rendis; Men hvis i Kaldet findis fleere end een Enke, da bor samme Pension at lignis imellem dennem ef ter deris Vilkor og Tilstand af Provsten og tvende Præster med Superintendentens Raad. N 11. aar nogen Kiøbstædpræst doer, da skal i lige Maade hans Enke beholde Præstegaarden et Aar omkring, med mindre hun af Kirkeværgerne imidlertid bliver forseet med een beqvem Boelig, hvilken hun frj skal nyde, længe hun sider i et ærligt og Uberegtet Enkesede; Og ellers skal hun efter sin Mands Død, og hans Børn, eller Arvinger, een sinde have halfdeelen af den aarlige visse og saa § 11: Kirkeordinans 1539 Bl LXXIII.