Spring til indhold

Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/290

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

235

469 Tredie Bog. derfor beskatte hannem; Men vil nogen Husbond kiøbe noget af sin Bonde, da skal hand have det i hans Mindo og med hans Villie, ligesom hand kiøbte det af een Fremmet. 17. orurettis nogen Bonde, hans Hustrue, eller Folk, af anden, da maa Bonden selv udføre Sagen mod sin Vederpart, og tage Bader for Bondesagen. End vil, eller formaar hand ikke Sagen at udføre, da bor hans Husbond derpaa at tale, og Bonden tager Opretning for sin Skade, men Husbonden tager Boder for Bondesagen og sin anvente Bekostning. Fordøller Bonden nogen vigtig, eller Ejendommen angaaendis, Sag for sin Husbond, eller uden hans Minde forliger sig med sin Vederpart, da § 18: Reces 1558 $ 59: 1643 2. 20. 1. 13. Capitel. 470 da boder hand til sin Husbond lige saa meget, som hans Vederpart til Bondesagen kundevære forfalden. E 18. en hver Bonde skal aarligen, imens hand haver Rum til og Lejligheden er, i det minste legge fem Humlekuler, tre Ymper Abild, Pære, eller andre gode Træer, og derforuden plante tj Pile, eller have forbrut et half Lod Solv for hver hand forsommer af dem til sin Husbond. Hvor Bonderne ikke have Rum ved deris Gaarde, da skulle de dem langs deris Gierder sette; Og skal een hver Amptmand, eller Husbond, tilholde Bonderne dette at efterkomme. H 19. vilken Bonde, som heel Gaard besider og ikke aarligen saaer Been $19 Reces 1643 2. 20. 2.