257
513 Tredie Bog. den bør ej at straffis, som lider Uret, men den der gior Uret. 4. Dersom een Mand, efter at hand haver befundetsin Hustrue iHoer, Suger Seng med hende, da haver hand dermed forbrut sin Tiltale til hende; Men dersom hun anden Gang forseer sig, og hand da holder sig fra hende, da maa hand klage hende an, og skillis ved hende; Og maa hun ikke gifte sig igien nden Kongens synderlig Bevilning, og det efter tre Aars Forløb, og da skal hun føre nøjagtig Vidnisbyrd, at hun imidlertid haver skikket sig ærlig og Christelig; Dogs skal hun ikke maa gifte sig eller blive boendis i det Sogn, Herret, eller Bye, som den Uskyldige er boendis. Det samme er og, om Hustruen befinder sin Mandi Hoer. Den Uskyldige Person staar det frit for strax at træde til 16. Capitel. 514 til andet Egteskab, naar Skilsmisse ved Dom er skeet. 2. D esertio, naar den cene Egte Person foruden nogen skiellig Aarsag, eller den andens Samtykke forlader den anden og drager bort, og skal dermed saa holdis: 1. Den Person, som forlat er, skal tøve den anden efter i tre Aar i det minste, uden saa er, at det kand skielligen bevisis, at den Person, som er bortdragen, belegger sig med nogen anden, da maa den Person,som forlater, tilstædis til Egteskab strax saadant bevister; Men naar de tre Aar ere forløbne, da skal den Person, som forlat er, stævne den anden først til Herretsting og siden til Landsting,ogføre det bevist til Consistorium. Dernæst shalden havesit Vidnisbyrd beskrevet af sin Sogne- Præst Saat, gang 2 Saal, ANPTE; fe Sual. C. Christelig, dog 15,4: Ord. 1582 5. 1. 1. $ 15,2 Princ.: Ord. 1582 5. 2 Princ. $ 15,2. 1: Ord. 1582 5. 2. 1.
