260
519 Tredie Bog. 2.0T m den, der haver sin Fæstemoe, tager sig een anden til Egte, da, dersom hand haver haft noget ydermeere at skaffe med samme sin Trolovede, bor hand at forlade den anden, og beholde den forste, om hun vil; Mon dersom hand i saa Maader er Uskyldig, da skal hand blive hos den anden, om hun ikke viste, at hand var trolovet med den første, der hun gaf sig i Egteskab med hannem; Men dersom hun viste det, da hor hand at give den anden over, og blive hos den første, om hun det begærer. Begær hun det ikke, saa skal hand dog ikke beholde den anden, efterdj hun viste, at hand tilforn var trolovet: Og hand, som sig Maader forseer, skal straffis derfor af Øvrigheden paa yderste Formue. saa 3. De 16. Capitel. 520 ersom Husbond, eller Hustrue, falde i nogen hesmittelig Syge, som Spedalskhed. eller deslige, da bor de ikke derfor at skillis ad, men lide det taalmodelig som et Kaars dennem or paalagt; Dog er det i sig selv Christeligt, at den, som med slig Sygdom er belat, ikke begærer at besmitte den anden. 4. ersom bevisligt er, Ders at enten Husbonden, eller Hustruen, haver været besmittet med Spedalsk Syge, og ikke haver det aabenbaret, for de komme sammen iEgteskab,men at den eene derefter haver fordarvet den anden, da maa den, der saa bedragen¹ er, vel skillis ved den anden. 5. Dereon Husbon- De den, eller Hustruen, bliver afsindig, maa deris Egteskab derfor ikke adskillis, da 3. Der- 1 Saat. ANPTU, Kvist 2 Saal. ANITU, K fig., dertor § 16,2: Ord. 1582 6,3. 1 Saat. U bedragen 1 16,3: Ord. 1682 6,3. 16.4: Ord. 1582 6,4. 16,5: Ord. 1582 6.5. men
