271
541 Tredie Bog. gen Afkald, da bor Værgen ikke at staa den Fare med Værgemaalet, eller have Umag og Besværing dermed for intet. 37. En tyve nd erMyndlingen sine fem og tyve Aar og i Landet, og ikke giør Endelighed med sin Formynder, naarFormynderen hannem det lovligon haver 17. Capitel. 542 Men Daatter maa ingenlunde sige sig af Faderens Værgemaal, for end hand giver hende een anden ret Værgo, eller Husbond. E 39. Nen Myndling skal lade sig nøje med hvis Jordegods een Formynder foraarsagis efter den Taxt, som af Kongen sat er, i Betalning at tage, og med tilbudet, og giør det be- den Indkomst, som deraf visligt, og Formynderen doer imidlertid, da bor hans Arvinger for den Sag angerløs at være. 38. ader maa ej forholde Fader sine Sønner deris Moderne, siden deris Moder er død, og de ere deris atten Aar, og ville fare fra hannem; Dog saa, at dermed forholdis, efter som tilforn mældet er den 34. Artikel; Men §37: jfr. Hamborgs Stadsret 1805 3. 6. 25. § 38: JLov 1,7. bekommis, saa at Formynderen ikke skal være skyldig sin Myndling til højere at svare, naar som helst. det ikke bevisis formedelst Formynderens Forsommelse at være skeet, at ikke anden og bedre Betalning er søgt og til veje bragt. Do 40. orsom og een Formynder til sin Myndlings Forsikkring tager Pant 1 Saal. AKNPU; T fog.: Formynde Bens $$ 39-40: Frog. 1664 19. Juli.
