Spring til indhold

Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/408

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

353

705 Femte Bog. ville blive i Fællig, og dog ej kunde om Kiøbet sig imellem foreene,at den eene den anden udkiøber, da, paa det den dog med Bonder og Herlighed kand blive tilsammen, maa den eene Arving de andre Bud giøre, og hvis de, eller den, som det bydis, ikke ville det antage, da skal den Medarving, som meere vil give, ond budet blev, være til Gaarden og Godset berettiget: Kand og enten af dennem nogen Kiøbere til veje bringe, som meere og højere derfor vil give, end Arvinger sig imellem byde, maa den eene den anden til Skade ikke Kiøbet tilbage holde, men pligtig være at sælge; Dog vil Arving inden Aar og Dag give saa meget som den Meestbydendis, og derfor stille nøjagtig Forsikkring, bor hand dertil nærmist at være, og imidlertid

2. Capitel. 706 lertid bliver Gaarden og Godset i Fællig under een af Arvingernis Administration, som Medarvingerne dertil ville betroe. 65. en hver Privilegeret, E som haver een Sædegaard, som med underliggendis Gods i det ringeste tilhaabe er fire hundrede Tonder hart Korn, skal tillat være Stamhuus deraf for een af sine Børn, eller Arvinger, om hand ingen Børn haver, at oprette med saadanne Vilkor, som hand det nyttigst og det best eragter. Men paa at ingen sine Creditorer dermed skulle Skade tilføje, da skal den, som sligt Stamhuus oprette vil, det Aarog Dag tilforn til Landsting i den Provincie, hvor samme Gods ligger, lade forkynde, og der lovlig bevise, at hand alle sine Creditorer derom