Spring til indhold

Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/421

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

366

731 Femte Bog. 17. Nælger Husbonden Hustruens Jord herimod, da beholder den Kiøbendis Jorden; Men vil Hustruen, eller hendis Arvinger, tale derpaa, da skulle de tiltale Husbonden og hans Arvinger. Det samme er og, om Husbonden haver pantsat Hustruens Jord, eller mageskift den, eller og om nogen haver faaet Indførsel i Hustruens Jord, imens hun var i Fællig med Husbonden. I 18. ngen, som lovlig er arresteret, eller manet, eller fældt til nogen Bøder, eller nogen Nams, eller Indførsels, Dom overgaaen, eller stævnet for Gield, eller for anden saadan Aarsag, som kunde være hans Creditorer til Skade, med Kongens Stæv- 3. Capitel. 732 ning til højeste Ret, efter at den hannem lovligen er forkynt, maa sit Gods forflytte, afhænde, eller pantsette, eller opbyde, for end hand haver ret tet for sig, og den til Freds stillet, som saadan Forfølgning, eller Dom, over hannem lovlig forhvervet hayer. E 19. en hver, af hvad Vilkor hand or, maa kiobe Bøndergaarde, eller Sædegaarde med tilliggendis Bundergods, og det for sig og sine Arvinger uden Opbud til Ejendom beholde; Dog saa at den Uprivilegeret ikke nyder Godset med de Friheder og Herligheder, som de Privilegerede det have, hvorom herefter i næste Artikel mældis. ning $17 Reces 1643 2. 7. 1. jfr. SLov §§ 8, 11, 12. 20. In- §18: JLov 2.68; Rigens RD 1621 $84 og 56; Reces 1643 2. 15. 7. § 19: Frdg. 1682 28, Jan. §1.