Spring til indhold

Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/422

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

367

733 Femte Bog. 20. Ingen, som eje og beside noget frit Jordegods, eller Sædegaard, maa nyde Adelige Privilegier derpaa med Hals og Haand og Sagefald, Birkerettighed, og Ret til at kalde Præst og Dægn, med mindre de era enten Adel, eller enten i Almindelighed eller i sær af Kongen Privilegerede, eller og have Godset af Kongen med Frihed bekommet; Men Kongen beholder den Herlighed, indtil Godset kommer til dem, der saadanne Privilegier have. andre Friheder, som have fult Sædegaardene af Alders Tid, og dem bør med Rette at følge, beholde de, Som Sædegaardene eje, i hvo de og ere. 21. Hvis Ingen Sædegaard, som ikke i det 21: Frag. 1682 28. Jan. § 3 og 1682 16. Decbr. § 1. 3. Capitel. 734 det minste haver to hundrede Tender hart Korn, Hovedgaardens Taxt Uberegnet, i Bøndergods, som ikke skal ligge længre endi to Mile fra Hovedgaarden, maa nyde lige Frihed med andre Sædegaarde; Ment naar nogen privilegeret, som saadan een Sedegaard enten ejer, eller sig tilforhandle vil, kand bringet saa mange Tonder hart Korn til Veje, som forskrevet staar, da Friheden igien at folge Hovedgaarden.

N 22. aar noget Jordegods, som hører til Sædegaarden og til dens Avling fornødenlig udkrævis, eller jus Patronatus, eller Birkerettighed, eller noget af Gaardens Taxt, bliver i Gield udlagi, da skal den, som Sædegaarden ejer, eller haver den største Part 1 Saal. "; 6" I