369
737 Femte Bog. dersom det er Kirke, eller Præst, eller Forlening, som Landgielden nyder, da skal der skee saadant Vederlag derfor med got og beqvemt Jordegods, at den aarlige Landgialde altid deraf kand havis, og ikke med Penge. 25. Vil den, der Herlig- Vi heden haver, ikke udløse den, som Landgielden ejer, da maa den, der Landgielden ejer, indløse Herligheden til sig med saa mange reode Penge, efter hart Korn at regne, som det billigen af gode Mænd kand settis for, eller som hand selv derfor givet haver. K 26. onge-Tiender skulle bortfæstis til de $- degaarde, som ligge enten i samme, eller i næste Sogn, der- 3. Capitel. 738 dersom deris Ejere og Bosidere ville give saa moget af dem, som nogen anden byder, og Afgiften. rigtigen og i rette Tide betale, med mindre samme Tiender kunde være Hospitaler, Præster, eller andre, ved sær Stiftning, eller Benaadning, tillagte. for Afgift at opbære, eller de, som til dem berettigede ere, ville dem selv opbære. Iligomaade forholdis med Kirke-Tienderne, dersom Sognemændene. dem ikke efter den anden Bogs andet og tyvende. Capitels nittende Artikel ere begærende. E 27. Nen hver Selvejer Bonde maa sig tilkiobo sin Gaards Herlighed af den, som den nyder, for det samme Værd, som hand Kongen derfor givet haver; Dog skal al Sage- fald
