Spring til indhold

Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/441

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

386

771 Femte Bog. Huus, eller Gaard, taxere skulle; Men haver den Pantsettendis forskrevet sig til een vis Taxt paa Pantet, som den Panthavendis skal nyde det for til Ejendom, da bor Taxten efter samme Forskrivelse at følgis. Naar det saaledis taxeret er, da dommis det til Ejendom, og den Panthavendis tager sin resterende Rettighed samt anvente Bekostning forud efter den Pantsettendis Forskrivning, og levere Resten, om nogen er, ellardens Værd, hvilket hannemlyster, til Ejermanden, eller nedsette den til Tinge, om Ejermanden, eller den, som dertil er berettiget, ej den vil annamme. D 12. og skal det tildømte Pant staa den Pantset. tendis til Losen Aar og Dag, efter Dommen gangen er. 13. Ta- §12: Reisbrug (Motzen: Danshe Panterets Historie, S. 416). Tag 7. Capitel. 772 13. ager den Panthavendis sit Pant til virkelig Brug, og det siden kommer af hans Hævd, og anden Mand bekommer det, og det i tyve Aars roelig Hævd beholder uden Klage til Tinge, og ej bevisis, at det er enten Laan, eller Leje, da kand det Pantebrev, som den Panthavendis endda kunde have i sin Værge, ej være af nogen Kraft. H 14. ave der fleere Pant i et Gods, eller Huus, da maa den første Panthavendis udløse de andre; Men vil hand ikke, da maa de, der ere efter hannem, hannem udløse, saa at hand nøjagtigen og billigen for sin Fordring bliver betalt. 15. Set- § 14: Retsiny (Matzen: Danske Panterets Historie. S. 4.28).