Spring til indhold

Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/442

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

387

773 Femte Bog. Setter 15. letter nogen een anden til Pant, som hand ikke selv er Ejermand til, da maa hand derfor tiltalis paa sine tre Mark, og oprette Sagsngeren derforuden sin Skade. 16. Her Ponge, og aver nogen sat Pant for Penge, og derforuden forpligtet sig til at lide Indmaning, da staar det i Creditorens Villio at udvælge hvilket hand vil. enten at beholde Pantet efter Loven, eller at søge sin Skyldener med Indmaning efter Forskrivelsen. D 17. ersom denPanthavendis ikke vil blive ved sit Pant, da haver hand Magt til at lade sig indfere for sin Fordring i Skyldenerens andre Midler og Gods, med mindre der 1 Saal ANPTU, K sin skeer § 15: Retsbrug (Udvalg 4,218- 19%. 8. Capitel. 774 skeer Opbud af Skyldeneren, eller Arv og Gield fragaais; Men hvis den, som Jordegods i Pant haver, vil tage sin Betalning i Jordegods, da bør hand først at antage sit Pant, saa vit det tilstrekker, og siden i andet Debitorens Jordegods. VIII. Cap: Om Laan, Leie og L betroet Gods. 1. Art: 5-8-1 aan maa ej fortabis, men skal lydislost hiemkomme og lige saa got, som mand det annammede, være sig Fæ, Klæde, Vaaben, eller andet Gods. End forkommer

§ 1: JLo 2,114 og 3,54 jfr. ESLov 3.43; SLov § 221. 5-8-2.