Spring til indhold

Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/449

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

394

787 Femte Bog. Jorddrotten forst tilbydis, og hvis hand ikke vil kighe, eller give saa meget, som een anden byder, da maa de sælgis til hvem der kiabe vil; Dog at ingen Skiøde til Tinge, derpaa givis, for end Jorddrotten bliver forsikkret om Jordskylden. 6. aar Herrets- eller N Marke-skiel svæeris, da beholder hver efter Loven Stuf og Særkiob over Markeskiel og hvis egen Deel, eller Fællet, hannem er tilfalden til Arv, enddog Sandemænd have soret. 7. g skulle de, som og s Dosen boe i een Bye og have kiøbt i een anden Bye, kalde paa deris Kiøb paa Vedermaals Ting, det er et Ting, for end der vorder soret om, og lovligen bevise deris Kiob, om §6: Reces 1558 § 27 [V: JLov 1,55]. $7: JLov 2,21. 10. Capitel. 788 om det er merket med Steen, eller Gryft. End kalde de ej i Tide paa deris Kiøb, og det lovligen bevise, som sagt er, da have de ingen Magt siden derpaa at tale. N 8. aar nogen Mand klager paa Markeskiel, som ej er Minde til, ej heller findis Sandemænds Brev, at tilforn er giort og soret Markeskiel, og ej heller findis Steen, eller Stabel, da skulle Sandemænd dertil brugis; Men er der nogen Minde til, at der haver tilforn været omsoret, og nogen Mand af dem lover, som soret have, da maa der ej mere omsværis. H 9. vor Sandemand have soret Skiel een gang, og Steenene ere siden blovne optagne, der skulle San- § 8: Reces 1558 & 27; JLov 2.21.