422
843 Femte Bog. ditorerne, som det begære, for billig Betalning under deris Hænder og Segl beskreven een Gienpart af Boons Midler, Taxt, Liqvidation, og hvad een hver Creditor til Udlæg bekommet haver. B 36. liver nogen ude, i hvad Forskrivning hand og haver, mod mindre hand enten Pant haver, og derved vil forblive, indtil hand efter Pantebrevet bliver udløst, eller og hand haver Forlover og vil blive ved hannem, og ej i Boen søge sin Betalning, da skal hans Andeel efter Lodden af Rettens Middel under god Mands Tilsyn hannem afsettis, og Aar og Dag, dog paa Creditorernis Eventyr, forblive, med mindre den, som det annammet haver, i dets Foreen
verring § 36: Reces 1643 2. 15. 1. 14. Capitel. 844 verring eller Forliis er Aarsag. Vil Creditoren det efter Aar og Dag ej annamme, da er det Kongen hiemfaldet. H 37. aver den Afdøde haft noget af Kongens Indkomster, eller Midler under Hænder, og derfor bor at giore Regnskab, eller været Værge for Umyndige, Skolis eller Fattigis Forstander, eller Kirkeværger, da skal den Cield. som hand i saa Maader skyldig befindis, først al Boensmidler udgiøris uden nogen Afkortning; Dernæst bor Husleje, Landgielde, Skat, Forstrekning Bondernis Avlings Fortsettelse, Gaardfæld¹, saa og et Aars Tienistefolkis Lon betalis; Men hvis nogen Amptskriver, eller den, som Kongens Skatter skal opbære, lader staa nogen Kongens Skattil
1 Saat. KPTU; A: Gaardefeld § 37: Erdg. 1663 1. Maj jf. Frdg. 1679 28. Febr. Hamborgs Stadsret 160F 2. 5. 5.
