Spring til indhold

Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/536

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

481

961 Siette Bog. 12. A fpløjer mand af anden Mands Ager over Reen, siden lovlig Reeb gangen er, da er det Ran; Men er ej lovlig Reeb gangen, da bliver hand ej Ransmand derfor: Bor ej heller derfor at bøde, dersom hand giør sin Eed, at hand ej videre pløjede, end som hand fant for sig tilforn at være pløjet. Tor hand ej sin Eed derpaa giore, betale saa meget, som der kand avlis efter Dannemænds Sigelse paa samme Jord, som hand pløjede videre, end hannem med Rette tilhørde, og bøde til Husbonden tre Lod Solv. 13. mpløjer mand anden ver hand forbrut sine tre Mark, om end skiønt Jorden er hans egen. 14. Bort- $12-13: JLov 2,78. Bo 15. Capitel. 14. 962 ortfører nogen afMark, eller Skov, nogen Afgrøde, Korn, Hoe, Tommer, Ved, eller deslige, naar der er giort lovlig Forbud derpaa til Tinge, for end der Dom gangen er, eller hand haver sin Vederparts Minde dertil, da vorder hand Ransmand derfor. 15. arnogenianden Mands FSkov, og hugger noget der, som hand haver ej selv Lod udj, og legger det paa sin Vogn, og nogen ret Ejer betræder hannem ved Stubben, eller for end hand kommer til Alvej, og tager det fra hannem, da vorder hand ej derfor Ransmand. End kommer hand til Alvejen, og siger, af hvem hand fik det med rette Skiel § 14: JLov 2,72. § 15: JLov 2,74. 21