486
971 Siette Bog. N 6. aar mand kiender sig ved noget Fæ i anden Mands Havd, da bor den, som haver det i sin Værge, og siger, at det er hans hiemføde, at bevise det med sine Naboer, og giøre sin Eed derpaa, at det er hans Opfødning. ET 7. nd siger hand, at hand kiobte det, da bør hand at føre sin Kiøbmand tilstæde, som hannem det kand hiemle. 8. and hand ikke føre Kand sin Hiemmel tilstæde, og den, som kiender sig ved Fæet, siger det at være sit hiemfode, da bor hand, som kiender sig ved Feet, at føre sit Fæmerke til, og bevise med sine Naboer, at det 17. Capitel. 972 er hans Opfødning, og giøre sin Eed, at det imod hans Villie er hannem frakommet. ndsiger hand, at hand E haver kiøbt det, da bør hand det lovligen at bevise, og dertilmed giøre sin Eed, at det imod hans Villie er hannem frakommet.
10. iender mand sig ved K andre Koster i anden Mands Hævd, da ber den, som sig ved Kosterne kiender, med lovlig Vidne at bevise, at de ere hans Koster, og giøre sin Eed, at de imod hans Villie ere hannem frakomne. 11. en, som Sagen i saadanne Tilfælde gaar Do imod, bliver Tyv, enten $86-9: JLov 2, 105. er den, § 10: jfr. JLoo 2, 105; NLO 8,8. $811: jfr. Nov 8,3.
