3
4
Første Bog1. Capitel
3
delse; Kongen haver og
eene Høyeste Magt over
ald Clericiet, fra den
Høyeste til den Laveste,
at beskikke og anordne
ald Kirke og Gudstieniste,
Møder, Sammenkomst og
Forsamlinger om
Religions-Sager efter Guds Ord
og den Augsburgiske
Confession, naar hand det
raadeligt eragter, at byde og
forbyde; Hand haver og
eene Vaabens og Væbnings
Magt, at føre Krig, slutte
og ophæve Forbund med
hvem, og naar hand det
got befinder, Told og
anden Contribution at
paalegge; Korteligen at sige:
Kongen eene haver Magt
at bruge alle Jura
Majestatis og Regalier, hvad
Navn de og have kunde;
hvorfor og alle Kongens
Undersaatter, i hvad Stand
og Høyhed de og ere,
som boe, eller Stæd at
boe paa Eye og have i
hans
4
hans Arve-Riger og Lande
med alle deris Tyende,
Folk og Tienere, skulle
som ærlige Arve-Undersaatter
holde og agte
Kongen for det ypperste og
Høyeste Hoved her paa
Jorden over alle Menniskelige
Love, og der ingen
anden Hoved eller Dommere
kiender over sig, enten i
Geistlige eller Verdslige
Sager uden Gud alleene, og
derfor være Kongen, som
gior dennem alle Fred, og
ved sin Lov og Regimente
Styrer og Verger Rigerne[1]
og Landene, horige, lydige,
underdanige, hulde og troe,
og søge og forfremme
Kongens Gavn, Skade og
Afbrek af yderste Formue
afvende, og tiene hannem
troligen med Liv og Gods,
og med Eed være forbundne
imod alle og een hver,
hvem det være kunde,
Indlændiske eller Udlændiske,
som imod Kongens Eene-
volds
§1: KLO 1665 § 2.
- ↑ Saat. AKNU T: Riger