11
21 Første Bog. nisbyrd, om nogle forte ere, tilstillis om hans Forseelse, at den Skyldige tilbørligen kand blive straffet. End affordris Fangen ikke det forste mueligt er, da gaaes der med hannem efter Loven paa det Stred, som hand greben er. 25. Vidnisbyrd at paa- There børden, som der til stævnis, at møde til det Ting, som Vidnerne skulle afleggis, enddog det ikke er hans Værneting. 26. aver nogen adskillige Værne-Ting, damaa Sagsogeren udvælge, hvilket af samme Værneting hand vil søge sin Vederpart for, og bor den, som for Sagen er, der at svare til Sagens Uddrag, med saa skiel, at hand der selv holder dug og disk, naar hand forste gang kaldes. 3. Capitel. 27. 22 teevnis nogen, hvis Verneting ey egentlig vidis, til nogen Ret, som hand vil skyde sig fra, og hand hvercken Varselsmændene strax, oy heller Dommeren forste Tingdag tilkiende giver, og skielligen beviser, hvilket hans rette Værneting er, da blive Sagsøgeren ved den Ret, som hand haver hannem Stævnet til, og den, som for Sagen er, hor der at svare, og Dom lide, med hvis efter Loven paafølger, om hand ikke Dommen efterkommer. III. Cap: Hvor og naar Ting og Rettergang skal holdis, og hvad der skal handlis. 27. 1. Art: $ 27: jfr. Nov 77.