Spring til indhold

Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/76

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

21

41 Første Bog. lige med dens Navn, som med Stævningen fremkommer, og med deris Navne, som Stævnis, een hver til efterretning, som det begærer at vide. La 25. andstings Stævningen. med samme Paaskrift, skal paa tilbørlig Stæd til Herrets- Birke- eller Byeting forkyndis, og paaskrivis, og derhos bevisis, at den indstævnte Hovedmand, som Sagen meest angaar, Gienpart der af haver været tilbuden, og bør hannem der paa Iliemtinget Gienpart af forskrevne Stævning med sin Paaskrift at tilbydis, og, om det begæris, tillstillis. N 26. aar nogen Stævning paa Landstinget forreleggis, som tilforn haver været læst, og paaskreven

§ 25: Erdy. 1649 9. Septbr. $15, 1654 11. Juli § 3. dg. 1650 14. Decbr. $ 26: 4. Capitel. 42 ven, og siden befindis at være forandret, da skulle Landsdommerne strax kiende derpaa, og tilkiende den Skyldige, hvad Straf hand, som Rettens forvildere, bør at lide. IT 27. ngen Stævning til Kongens Almindelig Højeste Ret i de Sager, som i Danmark dømte ere, maa udstadis kortere, end sex Uger for Tiden, som den er paabuden, med mindre Dommeren, eller Skriveren, forsetligviis Retten at Spilde, med Dommen, som indstævnis, at udstede videre, end tilbørligt er, haver opholt. I saadan Tilfald Stædis end og efter Tiden Stævning. Begaris ellers Stævning over Domme kort. for den paabuden højeste Ret, da givis den ud til den, som næst dereftor

1 Saal. ANTU; K. paabudene; P: paabudne. 27: Reces 1643 2. 6. 8. jfr. Instr. 1670 25. Juni & 3.