99
1526.
Falster har derpaa. Haffnie, die Bothvlphi. Rel. Hr. Anders Bille, Ridder. C, 135 b.
17 Juni. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Hr. Tyggi Krabbe, Ridder, vor Mand, Raad og Danmarcks Riges Marsk, Embedsmand paa vort Slot Hellszingborg, har gjort os Regnskab for alt, hvad han har oppebaaret og udgivet paa vore Vegne i Skaane af Sagefaldet for det Opløb, som Almuen dér gjorde, fordi de skulde give os Kongens Skat, som vore andre Undersaatter udgav, ligeledes for hvad brøde“, han har oppebaaret af Almuen i Skaane, „fore att the emodt theris eedt fullde oss emodt och her Seuerin Norby, thendt tiidt riigszenns fynde, till“, for hvad han har oppebaaret af Landeskat og Overskat af Almuen, Kjøbstædmænd, af Provster, Priorer, Abbeder, Kirkeskat og Riddermændsmænd for deres forszømellsze“ imod os og alt andet, for Afgift og halv Sagefald af Hellszingborg Slot og Len og Hellsszingborg By, for Tredieparten af gode Mænds visse Rente og al anden Oppebørsel og Udgift, fra han først fik Slottet af os og til denne Dag, og bliver han deraf efter sit nu indleverede Regnskab intet skyldig. Thi lade vi osv. Køpennhaffwenn Slot, Sønd. efter S. Viti et Modesti Dag, under vort indtsegelle“. Ad relationem mag. Andree Glob, præpositi Ottoniensis. III, 318; C, 15. Forbud emod vdtlendiske køebmend oc andre paa theris vegne, som købe gresøxne vdi Skaane.
21 Juni. Vii Frederich met Gutzs naade &c. hellsze ether oss elskelige prelather, riddere, riddermends mendt, køebstedemendt bynder och menig allmwe, ehuem szom hellstt i thienne eller tillhøre, szom bygge och boe vdi Skone, kerligen met Gudt och vor naade. Viider, att vore kere vnderszaatthe, menige køebstedemendt vti Skaane, haffue ladet berethe for oss och beclage, att mange vdtlendiske køebmenndt, baade danske och tydske, indtfare ther vdi landet och vppkøbe alle gressøxne, szom ther fallde i landet, och thesligiste lade och prelather och godemenndt, fogeder och prestter ther szammestedz met andre køebmendtzs pendinge vpkøbe szamme gressøxne, szaa att vore borger icke kundne offuerkomme saa møget kødt, som the behøffue baade till vortt och theris eget behowff. Thi haffue vii nu met vortt elskelige Danmarcks riigis raadt, her nu forsamblet, thet szaa skicket. att ingenn prelat, ridder, riddermands manndt, theris fogeder eller noger vdlendiske køebmend, tydske eller danske, schulle eller mue effther thendne dag købe ther vdi landet nogre gressøxne att vdtføre ther aff landet. Szaa framptt att huem szom thett gør, tha schall hanndt haffue forbraatt szamme godtzs, hallffdelindt till oss och hallffdelindt till thendt køebstedt, thet beslaas vdi. Thi bede vii och biude
