133
1527.
thenne swaare tynge paa, saa the nw skulle holde godt rustning mett harnisk oc heste, ydermere endt waauligt haffuer wærett her wdi riigett tillfornn, thermett alltiid att wære till reede, nar tillsiigis oc behoff giørs, saa well att affwerge kronens oc kirckins som theris egenn skade oe forderffue, tha wore thi begærindis, att the motte nyde oc beholde theris tienere saa fry oc alldelis wbeskattede aff bisper oc prelater, som bisper, prelater oc kirekenn haffue theris thienere friiest fore oss, kronen oe adelenn. Oc paa thet att all twiist, twedregtt oe alldtingiste, som kand giffue noghen orsage till oprør oc wsamdrectighedtt her indenn riigett emellom kronen, bisper, prelater, adell oc menige riigenns indbyggere, maa wnderslaas, bortkastis oc alldelis nedertryckis oc till inthet giøris, oc gott ewigtt wenskaff, enighed oc rett, godt, fast samdregtt maa thennom wære emellom oc ydermere forbædris oe opvoxe, annseendis the gode oe kierlige tillbudt, som adelenn Danmarcks riigis raadt haffue nw tillbodett mett bisper oc prelater, mett liiff oc godtz, oss till willig tieniste oc well behaffue, Danmarcks riigis raadt oc adell sønderligenn till willge, tha haffue riigens prelater, her nw wdi Otthens forsamblede, wdi the hellige trefolldighedtz naffnn indganghett, beleffwett oc samtycktt thesse effterscreffnne articler oc pwnckter, dog mett saa skiell, att then hellige kircke, riigenns prelater oc menige geestliige stadt her wdi riigett maa holdes oc fulttgiøris samme article oc pwnckter wdi alle maade, som her effter følger. Først att bisper oc prelater mwue oc skulle bruge oc beholde theris iurisdiction, som the her till giortt haffue, oc sette obenbare skryfftt oc penitentz thennom, som wedtbør, dog saa att kronenn, adelenn oc leegmendt tager bøder oc faldtzmaall aff theris egne bønder oc tienere effter loffwenn, vndertagett mandslett, kirkefredt, oc hwoo, som slaar eller violerer prester, kiercker eller kirckegaardt, eller oc ther tager oc røffuer frann then hellige kircke eller kirckens personer wdenn dom eller retthergang. Ther emodt haffue wy oc wortt elskelige raadt paa wore oc menige adellenns wegne her wdi riigett loffwett, oc tillsagtt thet saa att beskicke, att then menige mandt wdi riigett scall tyndne retferdelighen effter Gudtz low oc effter konning Christoffers oc andre herrer oc koningers dom oc sententie, som er hwer tiende stycke kierffue oc hoffwiidtt, oc then skifftis wdi tree deelle effter forsereffne doms lydelse, och ther mett skall allmwghen wære qwytt for biscops gaffue, brwdwiiellse, kirekegang, reedtsle, nandnestt, iordeferdt, smørbiwrdtt oc andre sliig tynge, dog att huer offrer oc giffuer sliig sielegaffue, som Gudt skiwder hanwm wdi synde; oc ther som nogne saagn findis, wdi huilcke almwghen icke saa wille thiende, som forskreffuett staar, tha schulle the giffue saadan tynge wdt till bisper, kircker oc prester, som the pleye oc her till aff gammill tiidt giffuett haffue. Scall oc saa holdis wdi Lwndne stiifftt om horsagh oc iomfrwkrenckere mett alle andre forscreffne sager, liigerwiiss som kronenn oe adellenn er inddømptt oc samtycktt aff bisperne wdi the andre stifftt her wdi riigett, saa att huer the faldtzmaall schall nyde mett syn egne tienere, vndertaghen thiende, thi att leylighedenn ther wdi
