327
1532.
25 Juli. Hr. Iohann Vrne, Ridder, og hans Husfrue, Fru Anne Rønnousdatter, fik Brev at maatte indløse Kronens Gaard Rudtgaard med tilliggende Len af Tyrgenn Quitzszou efter dennes Pantebrevs Lydelse og siden beholde det uafløst for begges Livstid, uden Afgift og Borgeleje; dog skulle de holde Kongen en Nats Tid, naar hans Vej falder der frem, og holde Cum inhib. Gaarden bygt, Bønderne og Tjenerne ved Lov osv. sol. et claus. consv. Haffnie, die S. Jacobi ap. Rel. Hr. Magenns Gøye, D. R. Hofmester, og Hr. Iohann Randszou, Ridder og holttiske Hofmester. III, 157 b; C, 127.
27 Juli. Knud Guldenstiernn fik Brev, at Kongen har tilsagt ham, at om hans Naade vil eller herefter bliver til Sinds at ville for Magelag og fuldt Vederlag afhænde noget af Kronens Gods i Thym eller Torstedt Sogne (Hyngeherred), da vil Kongen unde ham det til Mageskifte, og han skal være næst at nyde det til Magelag før en anden. Haffnie, sabb. post Marie Magdalene. Dns. rex per se in præsentia dni. Magni Gøye. III, 106 b; C, 251 b. Iagtte breff. | Avgust. Vii Ffrederiich mett Gutzs naade helsze etther alle wore kere vnndersaatte biiscopper, prelatther, riddere, gode menndt och alle andre, som bygge och boe vti Nørre Luttlanndt ki[e]rligenn mett Gudt och woer naade. Wiider kere wenner, at wii haffue hørdt och forfarett, huorledis att aelluiilldt, hiortte och hyndne, sammeledis och saa raadiur vti Nørre Iuttlanndt vpskiudis och vti mange maade ødeleggis emodt wortt breff, budt och beffalling, som wii tiitt och oufftte haffue ladet vdtgange och forkyndett there vti landet tiill Wiiburg lanndtzs ting och ander stedtzs, oss och wortt elskelige raadt och anndre wore kere vundersaatte tiill stoer brustt och skade. haffue wii nu mett wortt elskelige raadtzs raadt, sammeledis och saa met nogre aff adelenns fulldtbiurdt och sambtycke, som here nu tiillstede och forsamblede ere till thendue allmynddige herre dag vti Køpnnehaffnn, giordt therre saadann en skickelse opaa, att ingenn huerckenn wii, wore leeusmenndt eller nogre anndre paa wore eller Tha theris wegnne, och ey hellder biiscopper, prelatther, riddere mett gode menndt eller nogre andre, som iorde godtz haffue vti Nørre Iuttlanndt, schulle here epther vti trye sambfellde aar icke lade skiude, slaa eller vptage nogenn adell willdt, hiortte, hyndne, hyndne kallffue eller nogenn andenn adelluiildt och ey hellder lade bouge iagtte eller vpslaa mett willde, reebe eller raarecker, fiedring eller hollming mett boge iagtt eller vdi anndre maade; sammeledis schall och ingenn slaa raar mett reeb eller recker;
