78
KONG VALDEMARS 3,45-47. Huræ mykæt konæ, thær bondæ havær, må givæ at sjalæ gift. Husfrø, thær barn havær vith sin bondæ, må æi givæ at sjalæ gift half sin hovæth lot æthæ nokær storæ munæ utæn hondæns ja ok vilja. æn vil annæn man tho kallæ à svå vorthæn sjalæ gift, tha skal bondæn foræ væræ mæth næfnd i kyn, ok gangæ æi sannændæ mæn til. æn faller 1 han at kyns eth, tha latæ ut that, thær givæt var for hænnæ sjal. En havær husfre ai barn vith (sin hus) bondæ, tha må hun givæ sin halvæ hovæth lot at sjale gift. Kallær tha klostær å, ok ær that meræ æn (en) mark silfs, tha gangæ sannændæ mæn til. En for hvat sum æi ær skrivæt i mans tæstamænt math gotha mans vitnæs byrth, ok klostær kallær å æthæ kirki æthæ spitall, thæræ (for) vårthær bondæn e vith næfnd i kyn. 46. Hvilkæ sannændæ mæn til skulæ um sjalæ gift. Hvilik man æthæ konæ (antigh), thær flera bo havær, ok i flere land æthæ i flere bygth æthæ i fleræ hæræth, e hvåræ sum the æræ then time the skulæ de (af thæn sot) ok givæ nokæt, the sannændæ mæn skulæ e til, thær thæræ æræ i bygth. 47. Um akærfrith. Far man i annans mans akær um nattæ tith 5, ok skær mans korn æthæ takær skoræt 6 korn, tha ær han thjuf thæræ at. En ær han vægh farænd man, ok giver anthig sin hæst en kærf æthæ betær å stub i akræ, tha ær han hværkin rånsman æthæ tbjuf thær foræ. En forær han (korn) burt af akær, tha må hin, thær akær å, sæktæ hin, thær tok, hvat han vil hældær, til rån æthæ til thjufnæth. 1) eller fælles. 2) eller half. 3) eller skili. 4) eller thera sjala gift... 5) eller tima. f) eller hans skorna.
