79
3,48 - 50. JYSKE LOV. 79 48. Of man hirthær up¹ annæns mans akær athang. æn Far man mæth hjorth athæ mæth stoth æthæ mæth vråth i annans mans akær, ok hirthær hans korn up mæth våld, tha ær han thær foræ skyldugh at botæ fullæ (botær) fjur jugbæ mark, for thy at thæt ær fult hærværki. kumær fæ i mans akær 2 at våthæ for hirthans vangema. tha botæ hin skathæ æftær, thær fææt åttæ, ok give thas logh, at thæt var æi hans both, at hans fæ kom thæræ i. En hirthær man annæns mans æng up mæth våld, tha gjalda han skathæ gjald, thær fææt åttæ, ok belæ å thre mark (pænning). an kumar that i at våthæ, tha botæ (ok) skatha gjald, sum fyrræ ær saght. Vorthær korn eth (ok æth) svå sum saght ær, tha må hin, thær kornæt åttæ, delæ thæt mæth sannændæ mæn ok mæth hærværki. En then, thær sæktæs for æng, of han dyl, værjæ sik mæth frændær eth3. • gothæ mæns vitnæ til 49. Hvilt hjorth ær ok stoth ok vråth. Minnæ æn tolf not æræ æi bjorth, tolf hors (en) stoth ok tolf svin (et) vråth. En ethær man annans mans korn. mæth minnæ æn tolf fæs hovath, svå sum saght ær, tha må thæt æi delæs mæth hærværki. En tho e foræ hvært vald skal man antigh værjæs mæth næfnd i kyn 5 æthæ (tho) gjalda skatha (gjald) math thriggi mark botær. 50. Um intæktæ fæ. Takær man annans mans fæ i sit korn æthæ i sin æng, ok kumar hin with, thær fææt attæ 6, antigh i hæghnæth æth å faræn vægh, tha må han i take that af hanum utæn hans viljæ. for thy takær han thæt af hanum utæn hans vilja, tha må han thar foræ vorthæ ransman. æn 1) eller far math hjorth i. heft. 5, eller frændær eth. 2) eller korn. 6) eller a. 3) eller næfnd i kyn yeller
