104
ÆNDRINGER OG ANDRE 2,6. 6. minnæ æn: minnæ æn i. (der måtte vel da stå: i minnæ æn i sæx uka osv.) ok that thær man vårt hær: å thet ant. vitnæ bjuthæ til: meningen af dette sted er ikke tvivlsom, men det er meget muligt, at det oprindelige ord har været et andet end det jeg har optaget, fordi det var det mest herskende; thi for vitha bjuthæ til findes der forskellige læsemåder; enten blot witnæ, eller: witna biytæ til, eller witnæ bytæ, bitæ, bite, eller thiughe. Den lat. overs. har: et tunc testimonium profertur; den danske: oc lader vidne liude eller tiuge. Der turde derfor have stået: ok latæ vitnæ ljutha. Det må bemærkes, at ther - um herer sammen: derom at sværge. tha skal dom o. s. v. utæn dom o. s. v.: den første af disse sætninger mangler i nogle håndskrifter, men er uden tvivl mere oprindelig end den anden, der også mangler i den danske oversættelse. åg hæ: aghæ; eghæ; aake; i AM. ughæ. tha mugha the thæt æi latæ: det er det simpleste udtryk af den simple mening, som i flere håndskrifter er blevet noget forvirret; nogle have: tha mugha the thæt æi for latæ (o: undlade); eller fuldstændigere: tha mugha the that æi latæ, utæn the skulæ swæræ um. skili skiliæ. ars: a aræt. rånsmæn: rouar. skulæ aldrigh frith have methæn: ulelades i AM. men det er kun et bevis på, hvor skodeslest dette håndskrift er.
