105
2,7-9. OPLYSNINGER. 105 7. for utæn that enæ at sannæst: utæn of there beste bygdmen oc sannest; uten af the bæstæ bygdmen oc the sannæst attæ. Hvad der gör sammenhængen uviss er den forskellige stilling af ordet åttæ (attæ, alta, otthe); thi enten kan meningen være, at antallet otte angives, nemlig otte af de bedste mænd, eller overhovedet, uden angivelse af noget tal, de bedste mænd formene (ætla? eller å te) og biskop vintær, som det hedder i AM, det er vitnær. vitnæ at: wintær thet. bana: baan. æn thær flestæ sæktæ them æi: an thighæ 1 flesta gothæ mæn i then bygd. For æi findes: ei; i; ey i; æi a. et thing og hint thrithi thing: en thing og hin thrithi thing. 8. leghærdagh: lugherdagh; logherdagh. lanz thing: formodentlig lagh thing, som i næste kap. jf. 2,34, hvor begge ord også blandes. 9. mælæs: er formodentlig det rette ord, da der er tale om eftermål, skönt flere håndskrifter have: dælæs. virthning: wirthing; wirning; worthning. æi fangæ orlof: fangær æi. orsake: orsak. belæsak: bolæsak; bolesaak. ængi man: ænnægh. Den hele sætning hedder i AM: forthi at delæ scal engi with annen weræ. Altså svarer her delæ til de andres belæsak. Derom haves nu höjst forskellige meninger: nogle henføre bölæsak til böl (hemmeligt fjendskab), andre til ból, bæli (hussag, hjemmesag.) Men hvorledes kan nu delæ
