116
ENDRINGER OG ANDRE 2,94. thær ut hans giald oc fullæ boter, for thy at han salda ham uhemalt. torgh keptæ: torkeptæ, AM. sin kopa: sinæ kopæ; sinæ kep. (sin handelsmand.) vin thæt ær vitnæ (thær vith var): denne forklaring mangler hos nogle og i den lat. og danske overs.; den ser ud som en randglosse; se derom næste kap. rindar; ryndær (bortsteder, tilintetgör). 94. amboth: rettet for anbot. Dette kapittel har jeg givet således som texten kunde udbringes efter de fleste håndskrifter; men jeg har rigtig nok stærk formodning om, at det ingenlunde er den oprindelige. Her som i slutningen af forrige kap. er anbragt en forklaring over vin, som vore lovkyndige fortolke ved en ven (isl. vinr), men denne forklaring, hvor gammel den end er, (i den lat. overs. amicum, i e. wind), passer i det mindste ikke på dette sted, da en ven jo ikke kan være to mænd, hvilket er lovens udtrykkelige ord; og at afskriverne have kunnet komme til ved ordet vitnæ at tænke på vin, er indlysende nok af de andrende overgange: vitnæ, vinnæ, vin. I AM. hedder stedet således: tha skulæ men witnæ til hauæ. win ær thet witnæ, thær with war at thet kop keptæs. thet ær æi minnæ æn twa man. At denne text er fordærvet, ses deraf, at der først står vitnæ, og derpå forklares vin, som om det var dette ord, der stod forud. Når ordene: win ær that witnæ, thær with war, betragtes som en randglosse, der siden, netop som i slutningen af forrige kapittel, er indskudt i texten, og altså udelades, så bliver den
