119
2,103 -109. OPLYSNINGER. 119 waræ, of næmd worther; alle the sag, ther forre ware of næmpt worther; allæ the ther for waræ of næmt wrther ell. fore wore affneffde wordher 0. S. V. 103. dörthærskyld: döræ thærskygld; dör thærskild; dyr thærskæl; dör thræskæld o. s. v. (af alle disse kunde vel dannes den i formen mest oprindelige: dör thræskyld). athælbit: athælbyt; othælbit; othelbiit; ethælbiit; othælbijt; etelbiith (modsat kvyk fæ; i de sjællandske love jorthæbit (jorthælit); skönt det er meget sandsynligt at det skal være: othælbit, har jeg dog ikke tilladt mig at sætte: åthælbit, sä længe ordet endnu kan være tvivlsomt; det udtrykker en mindre ting (bit), som hører til jorden (odel); eller, når man foretrækker athæl, som herer adelbonde til. 104. Det indklamrede mangler i nogle handskrifter; det ser også ud som en tilsætning. 105. sin hors (i flert.): sint; sit; siit; (hvilke skrivemåder hyppig afvexle). ok dyl hin, thæri hæfthum havær: mangler i AM. à (ejer): åghær ell. åwer o. desl. (senere former). fyls mærki (vitnæ): fyls merki; fuls marky; fels merke; fult merki; fuls witne merki; fult witnæ. (vidnesbyrd for at han opfødte det som føl). 106. at genstæ: i giænstæ: gienstæ; gensten. skot: skrives også scoot, jf. 2,93. 107. Den danske overs. begynder med en forklaring over vaande sag, (vånæ sak, formodnings sag), hvilken
