122
ENDRINGER OG ANDRE 3,5. i den lat. overs. omnes, qui sunt in navigio; i den danske alle de mænd på skibet ere. at orvæs thæt: orvæs at thæt. han thær vit ær; skrives with; wiit (lagt i bøder). that skulæ vitæ skyrthær mæn æthæ skips næfninga: thet seulæ witæ styræs man æthe skips næfninga, AM, hvor ordet skyrthær mæn er blevet til styræsman; i den lat. oversættelse: hoc debent scire, qui vocantur styresmæn (ell. skyrthesmen) vel skibsneffningh o. s. v.; i den danske; det skulle vide styremend oc skibsnæffninge o. s. v. I andre: thæt sculæ witæ (ell. witta) styres men ethe ell. styræsman allæ ell. styresmen eller, o. S. v. Det således forstyrrede ord skrives atter i andre: skyrther men (oc skyrsnefninge) ell. skurtesmæn ell. styrethesmen (=scyrethesmen) ell. scorsmen. Det er deraf klart Jonok, hvorledes styresmanden, eller endog styresmændene, her er kommen ind ved en misforståelse af ordet: skurðar menn. farvitæ næfninga: skrives farwitæ; forwithæ, forwith; forboth o. s. v. men også her kan der ingen tvivl være om det rette ord farvitæ, sammensat af far, skib, og viti, vide, beder. - End videre er det hele sted forstyrret derved, at der læses: thet scula witæ styræsman æthæ skips næfningæ - at the witæ à ai styræsman; efter Rosenvinges forklaring: det skulle styresmænd eller skibsnævninge vide (scire), at de beder tilfalde ikke styresmanden alene. Men meningen er virkelig den, som adskillige håndskrifter og den danske oversættelse udtrykke at derom skulle de dömme (vitæ,
