124
ÆNDRINGER OG ANDRE 3,17. læs laghæ, er dansk lo, svensk loge, norsk låve. Meningen bliver den samme. læggær han thæt i fleræ lathæ; den oprindelige læsemåde synes at have været: læggær han i fleræ lathæ, nemlig that, der også tilföjes i et håndskrift. Det lille ord i kunde let overses, og har derfor også forvildet sig hen foran fleræ rethslæ. Deraf kan man forklare sig, hvorfor næsten alle håndskrifter her have en mangelfuld læsemåde, hvor meningen dog er så simpel. Håndskrifter, der ovenfor have lathæ, have på dette sted også lath ell. ladh; og ligeså strax efter. læggær ell. liggær lathæ: på første sted: legær laghæ ell. lathæ; på andet sted: leggær laghæ ell. lath. Altså enten om han lægger (i) lade (som ovenfor) eller om laden ligger; meningen bliver den samme; udredningen beror på det sted hvor han har lo og lade. så skulæ: sa scal; sa scules. Standæ mans hus - til enden: Her begynder
— fejlagtig et nyt kapittel med den overskrift, der hører til næste. lath lægges: lath lægges ell. læggjæs (således kærnen af håndskrifterne); lagh leghs, AM; jeg anser lath (hlad), ligesom ovenfor lathæ (hlada), for den rette læsemåde, og lagh for ligefrem forvanskning; et lad (kornlad) er jo ikke et lag. arnæ: aræn (den ældste form). eldhus: ieldhus. 17. Den første sætning, der er den samme som overskriften, er glemt i mange håndskrifter. får ell. fangær: far; fær; hauær.
