125
3,18 - 25. OPLYSNINGER. 125 ænnig rethslæ : ingen; ændringens mening er den samme som textens. 18. gæk: gikk. æfter them dothe: dothen. 19. i overskriften två: twa; two; thre; thrinnæ, AM; i begge oversættelser: to, hvilket også er meningen. ok ærja al: æriæ the hænnæ; æri hanum all (så at selv hankön bruges her om jord). enæ rethslæ (på begge steder): en. 21. that er thryse (ell. thriser) attan mark: det er ikke andet end en senere tilsætning, der også er sat ind efter virthning. 22. ær thæt mæth knif: findes kun i nogle håndskrifter; flere have: æt (ell, æth) mæth knif (ell. kniif); det sættes også efter keping: aller meth lilla kniff; her er da ær that blevet til æt, og det til æth, eller. drap (datid): skrives drap og draap. Utæn of annæn (ell. ænnæn vorthær) laghthæ laghæ ok vettæ åræthæ: dette udtrykkes på mange forskellige måder: utæn of han laughæthæ laughæ o. s. v.; utæn of enæ lathæ lawer for then annen oc wethe o. s. v.; utæn of han war lagæth ok aræth weet; utæn of annan warthær (ell. worther) laghæ laght oc arete (ell. avarth) wet (ell. weet): altsammen fremkommet derved at gerningsordene kunne tages som datider eller som tillægsformer. 23. aldrigh thy sithær: aldær thyt sithær; aldrik this sither (for: thy at sithær); aldrigh thisithær. sal: skrives sal og saal. 24. valrof: wallroof; waldrof. 25. sint amboth: sin anbot ell. andbuth. brokær: brok; broken; brogh.
