131
3.59-63. OPLYSNINGER. 131 sum vit hær læggæs: sum lægges with; i den danske overs.: som vide lægges (sum vitæ læggæs). 59. Then gårth: i AM. læses thorn garth (tornegærde). et mærkeligt sted, da det viser, at dette håndskrift er en afskrift, thi afskriveren har læst galt. Hvo der vil efterse håndskrifterne, f, ex. det nette lille håndskrift Arnæ-Magn. nr. 453. 12, vil let overtyde sig om, at Thon garth, det er thæn garth, i en hast kan læses, som der står i AM: thon garth, og så blev der et tjörnegærde deraf. ænnæn brytær; deraf er i AM blevet: æn. 60. exæn: egsnæ. for thy at han skal delæ: oc forthi scal han domæ. 61. vræk: wrægk; wreck; wrak; wragh. 62. styrjæ: styri. sjal: sial; siæl; sæl; sææl. lyft: lift; lifft o. desl.; eller med s læst for f: lyst; list. 63. fortighæ: meningen er klar (förend de selv opgive det eller dem), men ordet uvisst; fortithæ thet sialfuæ, F.; de fleste have: forthy (them siælff) ell. forti (thet siæluæ), i A er ti sat ovenover: them: ti for mange forbigå ordet, som de ej have forstået. Hos Thord Degn står: fortiæ ell. fortighæ (eller mistæ sin ræt); jeg har derfor sat: fortighæ, i den tanke at det var platt. vortighen (verzicht thun). bærghæ: bæærghæ; biærghæ (det skulde være bjarghæ eller bjærghæ, ligesom strax efter: hjalpæ eller hjælpæ). af givæ afgiftæs (siælvæ), AM; afgiftæ (them sialue) F, og således flere af giftæ (them siælf); (haua) afgifnæ tham siælfuæ; endelig: af gyva (them siælff)
