17
FORERINDRING. 17 Hvo der önsker at kende de former, der kunne anses for jyske, vil finde dem i tillægget bag loven, hvor der tillige er tilföjet andre i en eller anden henseende mærkelige skrivemåder.
Et ordregister med forklaring over mindre bekendte udtryk har jeg ikke tilföjet, thi et sådant bör næppe udarbejdes for en enkelt lov, men for den hele lovsamling, der har indhold tilfælles. At samle vor middelalders love i et lille octavbind, og derpå forsyne denne kostelige samling med de fornødne oplysninger, vilde være et smukt foretagende. Der er unægtelig meget, der endnu skal underseges og drøftes og opklares. Dersom den her fulgte fremgangsmåde, om ikke i alt så dog i det væsentlige, er god, så vil den nu lettere og bedre kunne anvendes af andre. Til de unöjagtigheder. som jeg efter trykningens fuldendelse er bleven opmærksom på, hore sådanne som: at der i begyndelsen står umbozman, siden umbothsman; at der findes både lands og lanz og lans; landværn og lanbo (en temmelig almindelig skrivemåde); at der star full og ful, all og al; at der findes både ja og jæ i ord som hjalpæ og hjælpæ; et sted er blevet stående ætlæd hæ med dh for th; på nogle steder er th og t blevne forvexlede, så at der står ukærth for ukært, bygt for bygth, o. m. desl. Desuden er i det mindste følgende at rette: s. 18, lovens 1, 34: than optages i texten. 20, 37, — 46, - 58,
— 66,
— 1, 41: hænnæ optages i texten. 2, 30: for vapn 1. vapn. 2, 64: for sattæ 1. sætta. 2,101 for fjal 1. fjæl. 3, 7: for garth 1. gårth.
