6
KONG VALDEMARS 1,2-4. 2. Hvat thæn skal sighæ, thær barn depær. That skulæ mæn ok vitæ, hvå barn deptæ, ok hvat hin sagthæ, thær barn deptæ. for thy at barn må æi kallas kristnæet, utæn (of) that vorthær¹ dept i fathærs nafn ok suns ok hins helghæ andæ. for thy at svå skal hin sighæ, thær barn depær: ak2 dope thik i fathærs nafn ok suns ok hin helægh and. Konæ skal aldrigh barn depæ, of man ær til. ok skal æi barn depæs i annat æn i vatnæ. 3. Of konæ sighær sik væræ mæth barnæ. Of konæ sighær sik at væræ math barnæ æftær hænnæ bondæ doth, tha skal hun sitæ i eghn uskift tjughæ ukæ. tha skulæ gothæ kvinnæ se ok skilja hvat hældær ær. finnæ the, at hun ær (dighær) mæth barn, sitæ fram i eghn til barn vorthær fed. fothes barn svå langt æftær, at thær that må val provæs, at that ær æi athælbondæ barn, doth var, gjaldæ hun først æftær alt that hun tok af eghn fra hænnæ bondæ thretjughænd³, ok ærvæ ækki mer æn half hæski, ok half bondæ arving. Rætte arving skulæ tho math andra gothæ mæn ok hænnæ frændær tilsjunæ mæn være, at hun ethæ æi eghn at uhægth ok af hændæ æi that, thær hænnæ æi horær. for thy at hun må æi sælæ utæn for sinæ rættæ kost ok hjonæ leghæ. 4. Hvà næst ær at ærvæ. Barn, of til ær, ærvær sin fathær ok mother. æth barnæ barn. æn börn, thær fothes af sun, takær arf æftær åldæfathær ok åldæmother, svå sum theræ fathær skulda take, of han lifthæ, ok æn theræ börn, e methæn nokær fethæs, af gamle fathær ok åldæmother. The, thær fethæs af dotter, the take svå sum theræ mother (skuldæ takæ 1) eller ær. 2) eller jak. 3) nemlig dagh.
