13
1,21-23. JYSKE LOV. 21. Um slekæfrith barn. 13 Slokæfrith barn skal fathær til things foræ, ok ljusæ, at that ær hans barn, ok skote that hvat sum han vil that givæ. ok svå mykæt sum sket vorthær, that haldær barn ok æi meræ. æn ljus han that a thingi i kyn ok i kol, ok sketær that ækki, tha takær that half lot with athælkonæ barn. æn ær athælkonæ barn æi til, tha takær slekæfrith barn (thær thing just var) fathærs arf. æn fangær han nokæt æftær father, tha ærvær han æftær syskæn jafnt vither athælkonæ barn. utæn of fathær formæltæ à thingi svå, at han skuldæ orvæs at that fathær sålde hanum i hænder, ok fangæ æi meræ, ok takæ æftær syskæn ækki. 3 22. At fathær en enæ må sik barn göræ. Hvem sum fathær gör sik til barn, then må ængi man vrækæ, ok ængi man må göre than man barn, thær sik gör æi sjalf barn, utæn rætta arving. Hvilk man sik gör mæth allæ loghum slokafrith barn å thingæ, svaræ for thæt svå sum for (sit) athælkonæ barn hvåræ sum å bethæs. En havær man slokæfrith barn, ok ljus thæt æi å thingi, vorthær that dræpæt, tha take methærns frændær all bot, ok fæthærns frændær ækki ok æci fathær. æn vorthær that strà dot, tha ærvær mothær ok æi father, æth mothærns frændær, of mothær ær doth. 23. Hvænnær arf skal krævæs ok gjald. * IIvå sum arf vil krævæ æth gjald æftær annæns deth, kuma han æth hans both a thretjughænd dagh, of han ær innæn bygth, æth that thing thær næst æftær ær. æn ær han utan bygth, standæ sæx ukæ. æn ær standæ dagh ok jamling. æn ær han i han utæn lanz, 1) eller that, eller sløkafrith barn. 4) eller Hvá næst ær at kræva arf ok gjald. 2) eller af fathærs arf. 3) eller that. 5) eller the æræ.
