31
2,11-14. JYSKE LOV. 11. Hvilkæ sannændæ mæn til skulæ. 31 Hvåræ sum man vorthær dræpæn, hvat hældær i koping æth å land, hvæthæn han ær hælst, tha skulæ the sannændæ mæn e um sværæ 1, thær thæræ æræ sannændæ mæn, sum gærning ær görth. That samæ ær logh um alt that, thær sannændæ mæn skulæ um sværæ. 12. Huræ sannændæ mæn skulæ sværæ. Vilæ sannændæ mæn sværæ man til betær, tha bithæ the them svå guth hjalpæ, at han hæfnthæ antigh sår æth hog æth var noth at væri sit (eghæt) lif æth sit (eghæt) En vilæe the svære goz, ok å for thy sin frith at haldæ. hanum frithles, tha skulæ the svære, at han drap saklos man, ok å sin frith at mistæ. En of banæ sak vorthær ljusd å lanz thing, tha åghæ sannændæ mæn at fangæ hanum bana ok hvat hanum vorth til (banæ ok) liflåta. 13. Um thægnæ gjald. Fæstæs bot hemæ ok vorthær æi svoræt um, tha å kunung thægna gjald, that ær tolf marks pænning. æn sværæs man til betær, tha takær kunung æi meræ æn bloth vitæ. æn flyær han frithlos æth dor, tha å kunung af hans bo thre mark (pænning) for bloth vitæ. svå å han ok of han haldær sin frith. 14. Um afhog. Vilæ sannændæ mæn Sværæ man frithlos for afhog, tha skule the svære, at han tok sakles man ok leddæ til stoks ok hamlæth hanum, ok måttæ æm val taka af hanum lif sum lithæ, ok ær for thy skyldugh sin frith at mistæ. En vilæ the sværæ hanum til betær, tha skulæ the sværæ, at i thæt vighæ, thær the mettes, tha vilde han æi lif af hanum take ok æi limæ, ok görthæ that at våthæ. (ok ær for thy skyldugh sin frith at haldæ). 1) eller skilja. 2) eller vorthær. 3) eller limma.
