50
KONG VALDEMARS 2,74-76. 74. Of man huggær i annans mans skogh. 1 Far man i annans mans skogh, ok huggær thær sum han å æi sjalf lot i, ok lathær å sin voghn, ok kumær nokær (eghær man) vith, thær ræt eghær ær at, ok finnær hanum at stofnæ æth fyrræ æn han kumær til athælvægh, ok takær han fra hanum the farkostæ, thær han far mæth, tha vorthær han æi thær fora rånsman. æn kumar han til athalvægh, ok vis, af hvem han fæk thæt mæth rætta skjal, tha mugha mæn hanum æi up halda, mun skulæ fara til hus mæth hanum, ok latæ (til) sjunæ mæth vitnæs byrth the kostæ. ok kan han æi fanga rættæ hemlæ til, tha delæ with hanum svå sum logh ar, antigh rån æth thjufnæth. svå ær ok um korn ok um ho. 75. Of man akær yvær annans mans akær ath ng. En vil man antigh ake yvær annæn mans æng æth akær, thær æi ær vægh skyldugh at liggæ, ok vrækær hin hanum burt, thær akær æth æng å, latær han tha (sin) voghn æth andra kosta (æftær standæ), tha ær hin thær for ai ransmæn, thær hanum mente at faræ yvær sin æng æth korn. (En akær han mans sæth up, botæ anthig thre mark æth givæ tolf mæn eth). 76. Of man ufyrmær annan å faræn vægh. Finnær man annæn å farnæ væghæ, ok vetær hanum ufyrmd, antigh at han takær hans ok af hanum, æth væltær hans voghn um, æth tothær hanum svå, at han må æi burt kuma mæth sinæ kostæ, num forlatær³ them thæræ, then, thær hanum ræntæ, hvat hældær han forær the kostæ burt æth latær them æftær liggjæ, tha ær han e hans ränsman at the kostæ. En kænnæs hin sjalf vith sinæ kostæ, ok æng. 1) eller of man finnær sina kosta i annan mans vogla. 3) eller forsakær. 2) eller korn æth
