58
KONG VALDEMARS 2,99-101. tolf mans eth af hanum æthæ soka æftær mæth næfninga. æn fallær han at loghum, tha ær han thjuf for the dela. 99. Manghæ mugha bindes for en thjufnæth. 2 Svå manghæ sum vithær vorthæ (takæn æth) funnæn, thær thjufnæth görthæs i hus (æth i fælagh), them mugha mæn allæ for thjuvæ havæ¹, ok the have alla theræ bofæ forgört. æn for the kosta, thær i hus vorthæ funnæn, må ængi man bindas utan husbondæ enæ. for thy at han ær væri at husæt. utæn of svå timær, at man finnær nokat undær hans innæs mans lås æthæ lykki æth innæs konæ antigh svå sum ær i theræ kistæ æth i theræ both. 100. Of nokæt hittas undær bondæ suns lås³. Hittæ mæn ok nokæt i bondæ suns kiste, thær han bær sjalf lykæl til, æth i hans hærbærgh, thær han havær særlik lykki at, tha ær han thjuf for sinæ eghan gærning, ok (that) gangær å hans hals, of han vorthær fæld æth nokæt i hændæ takæn. tha göras suns hovæth lot at gjaldæ bondæ sin ræt ok kunung sin ræt. 101. Huræ mykæt man må forgöra mæth styld. Husbondæ æth husfre æth annan man i fælagh må æi forstælæ meræ æn sin eghæn hovæth lot ok sin eghæn hals, utæn of en stæl ok annan fjal vitændæ, æth of fleræ vorthæ taknæ vith (færska) gærning. Engi man må ok meræ forstjælæ æn sin eghæn hovæth lot. En vorthær husbondæ (lagh) sot antigh til fjurtjugh mark æth til thre mark, ok ær hans hovath lot æi svå mykæl, tha gjaldæ allæ the, thær i fælagh æræ mæth hanum. En hvilik man allærs af fælagh, thær fæld vorthær, gjaldæ sin hovath lot ok æi meræ. 1) eller haldæ. 2) eller styld. 3) eller i bondens suns hæfth.
