59
2,102-104. JYSKE E LOV. 59 102. Um nåm. En hvilik man annæn sokær til nåm, ok takær et sinnæ af hanum, for then sak må han aldrigh mera næmæ, tho o at b han havær takæt minnæ æn hanum horthæ til. ok for ængi sak, thær han var fyrræ fæld for 1. for thy thæt utærstæ fortakær alle the (sake), thær fyrræ våræ, of næmd vorthær. 103. Um lanbo (vort hær thjuf). Of (bondæns) lanbo vorthær fæld til thjufnæth, æth i handæ taken, tha skal bondæn, thær hanum gaf sak, fyrst have sin ræt, that ær igild ok tvigild. ok umbothsman alt hans kvik fæ, thær yvær dörthærskyld må gangæ. athælbondæ à athælbit. thaæt ær athælbit, thær æi må sjalf nt at dör ganga. æn ær ækki annæt til, an athælbit, tha skiftes that i tu, jafnt mællæ umbothsman ok athælbondæ, sithan hin, theær sak gaf, fæk sin ræt. æn ær nokæt kvik fæ til, tho at that ær æi meræ æn et får æth et svin, akki kan umbothsman mera: for sin ræt fanga. 104. Hva i tak må gange. Of nokær man givær annæn man thjufs sak, thær sjalf havær jorth, tha må han sjalf gange i tak for sik. æn of lanbo gives thjufs sak, tha skal hans bondæ ganga i tak for hanum, of han vil. [svå ok bondæn for sin bryti. æn gives leghæ drang thjufs sak, tha skal hans husbondæ gange i tak for hanum, (of han vil)]. æn vil ban æi, tha fanga han sik annan man, e hvåræ han må. æn kan han ængi man fange, thær i tak gangær for hanum, 4 umbothsman taka hanum til skjals 5. that samæ innæs man ok um innæs konæ. tha må ær um 1) eller til. ganga. 2) eller for. 3) eller hin, thar jorthæn á. 5) eller skjala. 4) eller vil
