60
KONG VALDEMARS 2,105-107. 105. Of man tak sætter sine kostæ i annans mans hæfth. Of man kænnær sin hors æthæ not i annans mans hæfth, ok kallær å (sit), ok dyl hin, thær i hæfthum havær, ok kallær sit væræ, ok sighær, at thæt ær hans hemæfød fæ, tha skal han væri thæt mæth tolf mæns eth ok tviggi grannæ vitna, at that ær hans hemæfed. æn sighær han, at han keptæ that, tha å han at kuma sin kopa vith, that ær than man, thær han keptæ af. ok han ær skyldugh at hemla hanum that. æn havær han ængi hemlæ til, ok vil hin sighæ, thær å kallær, at that ær hans hemæfed, tha å han at bæræ fyls marki til, at thæt ær hans hemæfed. Fyls vitnæ that ær tolf mæns eth ok tviggi næfningæ vitnæ. 106. Of man hittær annan man å sin hæst. 4 Takær thjuf annans mans hæst, antigh innæ vith stol5 æth å markæ, ok saknær bondæ sin hæst at gensta, ok vorthær var vith, ok fylghær sin thjuf at genstæ, hvar sum han når hanum, tha må han taka hanum. æn vorthær thær nokær dvalæ i mællæ, antigh två dagbæ æth meræ, ok finnær tha sin thjuf å sin hæst, ok bjuthar hin skot 7, antigh til en by fram æth två aftær, tha skal bondæ hanum fylghæ til then by, thær han bethæs til tak æth skot. æn bristær (hanum) tak æth sketæ, tha gomæ bondæ sin thjuf. 107. Huræ man skulæ sekæ for vanæ sak. Of man vet sin thjuf, ok må æi tho kume i sjun vith sina kosta 10, tha skal han sæktæ then man å thingi, thær han væntær the sak å hand, ok latæ hanum stæfnæ til things, svå sum fyrræ ær mælt um råns delæ. ok å thæt annæt thing sværæ hanum à hand (til) svå mykæt, sum han 1) eller vitna. 5) eller inna i stolla. 9) eller vænsla sak. 2) eller hemafod vitna. 6) eller dvalsæ. 10) eller sin jufneth. 3) eller æth. 7) eller skute. 4) eller granna. 8) eller æfiær.
