61
2,108-110. JYSKE LOV. 61 thor hans eth with hættæ. à that thrithi thing skulæ næfningæ til, ok sværæ hanum antigh orsak for the kostæ æthæ thjuf. 108. Of man vorthær svoren til thjuf. En vorthær han svoræn til thjuf, tha latæ ut fyrst svå mykæt sum hin fælde hanum til, ok thær å tvigild, ok kunung thre mark. utæn of han gangær vith thjuftæth å thingi, æth (that) hittas i hans hæfth, tha faræ (mæth hanum) sum andra thjuva, ok taka kunung hans hoveth lot (al). En hærthæs han i, eftær at svoræt ær, ok vil æi ut latæ (the kostæ), tha skal hin, thær å kallær, mæth vitnæ af sit hæræths thing fara til lans thing, ok vitne thære, at thæn man ær svå lagh sot, ok vil i stand til rættæ. tho svå at gomd var i hans gårth all thrinne lagh dagh. tha skal næfnæs for hanum lans thing. æi til gen mål, ok stær æi hin til rættæ, tha formælæs hans hals, svå sum of han våre taken mæth thjufneeth. Kumar han 109. Of man kallær annen thjufyvær thyært thing. An kallær man annæn thjuf yvær thvært thing, ok fylgher that i sithæn hanum à hand math loghum, botæ hanum, thær han kallath thjuf, thre mark ok thre mark kunung. 110. Of thjuf liggær sjuk (ath ær æi hemæ). Of hin, thær for thjufnæth sæktas, liggær sjuk, svå at han må æi til things kumeæ, tha skule mæn bithæ e til han vorthær for. æn ær han faræn (i) pilgrims færth, tha skal ok bithæ til han hem kumar. æn ær han innan riki ok tho utan lans, tha lægges hanum (en) mânæth dagh for. Alla the forfall, thær fyrræ æræ saghtheæ, mugha 1) eller å. 2) eller vith. 3) eller kærtha. 4) eller formål,
