1840.
109
Fr. om Jagten i Danmark 8-11 §. og saalænge Overdrageren selv dertil vilde være berettiget. Ere 20 Mai flere Lodtagere i Jagten paa Falliget, da udfordres Alles Samtykke til sidstnævnte Slags af Jagtrettighedens Overdragelse. 9) Forsaavidt den Kongen ved Fr. 18 Apr. 1732, § 18, fors beholdte Jagtret paa offentlige Stiftelsers Gods eller paa Kiøbstædjorder for Tiden er overdragen Andre, end Stiftelserne eller Jordernes Eiere selv, vil det, hvad enten fornævnte Gods og Jorder ere udskiftede af Fælledsskabet, eller ikke, have sit Forblis vende ved de meddeelte Concessioner, eg, som Følge heraf, kan den. Jagtrettighed, som ellers efter denne Forordning vilde tilkomme Stiftelsen eller Jordens Eier, ikke giores gieldende, forend Concessionen, enten ved Udløbet af den tid, hvorfor den er givet, eller paa anden Maade, er traadt ud af Kraft. 10) Forsaavidt derimod den Kongen ellers hidtil tilkommende Jagtret paa Fællig lider nogen Afgang ved den i § 3 indeholdte Bestemmelse, hvorefter Jagten paa de af Jordfælledsskabet udskiftede, sfiondt ikke indhegnede, Jorder herefter tilfalder Grundeieren, ville de, til hvilke den i et eller andet District er overdragen, erholde forholdsmæssigt Afslag i den derfor betingede aarlige Afgift, med mindre de hellere maatte ønske Forpagtningen aldeles ophævet, hvilket skal være dem uformcent. Naar, iOvereensstemmelse hermed, enten Afslag i den for en concederet Jagt betingede aarlige Afgift eller fuldkommen Ophævelse af Forpagtningen finder Sted, vil ogsaa, saafremt Vedkommende begiere faadant, en forholdsmæssig. Deel af det erlagte Collegialgebyr vorde tilbagebetalt. 11) Paa de af Jordfælledsskabet ikke udskiftede Kiøbstædjorder skal Jagtretten fremdeles, ligesom hidtil, være Kongen forbeholden. Dog vil det, efterhaanden som de Concessioner udløbe, ved hvilke der for Tiden er disponeret over Jagten sammesteds, blive taget under nærmere Overveielse, om da ikke Jagten kan være at overdrage Kiebsteedcommunerne selv, og i saa Tilfælde under hvilke Betingelfer. Ligeledes skal der, saafremt Kongen ikke maatte finde Anledning til directe at lade den Ham efter denne Frogs § 4 tilkommende Jagtret paa Follig udøve, og naar den saaledes af Rentekammeret foranstaltes bortforpagtet paa visse Aaremaal, blive taget behørigt Hensyn til, at Beboerne, forsaavidt
