1840 146
146 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 16-17 §. 8. Jul. uden dertil at have behørig Siemmel. Forsaavidt Kassebetienten ikke, enten i selve. Anordningerne, eller i en af vedkommende Foresatte meddeelt almindelig Indtægtsordre, har Hiemmel til at modtage visse Indtægter, maa han ikke oppebære nogen Indtægt, uden at speciel skriftlig Ordre dertil af rette Vedkommende er givet ham. Dog vil dette ikke være anvendeligt, naar et Pengebeløb enten ved Tilsendelse med Posten eller paa anden lignende Maade maatte være kommet i Oppebørselsbetientens Besiddelse, hvorimod han, naar der til Modtagelsen af et saadant Belob ikke haves en saadan Hiemmel, som efter det Foranførte behoves, uopholdelig derom bør giøre Indberetning til vedkommende ham foresatte Autoritet. Hvis Betienten tilsidesætter de foranførte Forskrifter ansees han, om end ingen Mislighed ellers dermed er forbunden, med Irettesættelse, og, naar det skeer oftere, med Mulet efter Omstændighederne. 17) Hvad der bliver at iagttage ved Avitteringers udstedelse. For hver en Sum, som Kassebetienten modtager, har han at meddele sin Qvittering, naar ikke denne, formedelst Oppeborselens Beskaffenhed, allerede ligger indirecte deri, at den Expedition er foregaaet, eller det udleveret, hvorfor Betalingen skulde erlægges, i hvilken Henseende dog bliver at iagttage, hvad der er anordnet om de Paateg ninger, der paa visse Expeditioner skulle giøres om det erlagte Gebyr. Vedkommende foresatte Autoritet skal kunne give Kassebetienten Tilladelse til at lade qvittere for Skatter og andre Afgifter ved Fuldmægtige. Dog bor Kassebetienten, naar han i henhold til saadan Tilladelse har antaget en Fuldmægtig, anmelde denne Antagelse for den foresatte Autoritet, sørge for, at en Bekiendtgiørelse herom er ophængt i Contoiret samt lade den bekiendtgiøre saavel i vedkommende Stiftsavis, som, hvad navnlig Amtstuedistricter angaaer, ved samtlige Kirke- eller Sognestævner under Oppebørselsdistrictet. Den Betaling, der erlægges til en saaledes behørig antagen Fuldmægtig, ffal, i enhver Henseende, være lige faa gyldig til Ydernes Befrielse, som om den var bleven erlagt til selve Embedsmanden. Først fra den tid det paa foranførte Maade er fundgiort, at Fuldmagten er tilbagekaldt, ophører dens for=
