Spring til indhold

Side:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf/16

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1840 10

Fr. om Kbhavns Communalbestyrelse 1-4 §. 1 Jan. ligesaa faste som velgrundede Overbevisning, at Kbhavns oplyste og retsindige Borgerskab vil vide at benytte de det tilvil vide a staacde Rettigheder med en saadan Skiensomhed og i en saadan god Aland, at denne Hans Anordning vil være rige Frugter til Gavn for Hovedstaden i Særdeleshed og Fædrelandet i Almindelighed, og til Glæde for Ham. I denne Overbevisning byder og befaler Han som følger: 1) Den Kgl. Residentsiad Kiøbenhavn skal fremdeles, som hidtil, være en fra den i Danmark sædvanlige Inddeling i Amter og al deraf flydende Forbindelse med de øvrige Kiøbstæder og sammes Overs Øvrigheder aldeles undtagen Commune, der bestyres of dens Magistrat i Forbindelse med dens Borgerrepræsentanter, allene under Tilsyn af det danske Cancellie og Kongens eget allerheieste Overtilsyn. Imidlertid skulle de Grene af Communalbestyrelsen, som for Tiden ere overdragne særegne Commissioner eller Directioner, indtil videre forblive under denne særegne Bestyrelse, dog at Magistraten tilligemed Borgerrepræsentanterne med Hensyn til hine Communalanliggender beholde den Medvirkning, som ved flere senere Kgl. Resolutioner er tillagt Samme, og som yderligere vil blive bestemt ved nærværende Anordning. 2) Til Kbhavns Commune henhøre ogsaa samtlige dens Forstæder og øvrige Grunde udenfor Stadens egentlige Grændser. Dog blive de hidtil gieldende Regler ved Magt, hvorefter de udenbyes Eiendomme og disses Beboere med Hensyn til Næringsbrug, Beskatning, Assurance og nogle andre Forhold ere visse særegne Bilkåar undergivne, ligesom og Vesterbroe vedbliver i firfelige Anliggender at høre under Frederiksberg Sogn, men uden derfor at staae i nogen Communalforbindelse med dette Sogn, navnligen med hensyn til Fattig= eller Skolevæsenet. 3) Kbhavns Magistrat skal bestaae af cen Overpræsident, tre Borgemestre og sex Raadmænd. Overpræ sidenten og Borgemestrene udnævnes af Kongen selv, hvorimod Kongen vil have det overladt til Stadens Borgerskab, igiennem dets Repræsentanter at vælge Raadmændene, dog paa allerhøieste Approbation. Dette Balg skeer fun paa 12 Aar, men den Afgaaende kan stedse vælges paa ny. (4) Til Raadmænd funne allene vælges Borgere, og det kun saadanne, der