1840 154
Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 27-28 §. 8 Jul. ovenanførte 21 §. 28) Om Ansvaret for Extracters og Regnskabers Udeblivelse til den befalede Tid. De ugentlige, maanedlige, eller Qvartals Extracter, som det ved Anordningerne eller ved specielle Ordrer fra vedkommende Autoriteter er paalagt Kassebetienten at indgive, saavelsom Negnskaberne, skulle være afsendte til den Tid, som for hver især bestemmes. Udsættelse dermed maa aldrig gives, uden af særdeles vigtige og klarligen oplyste Grunde, og naar i Særdeleshed Udsættelse med Regnskabets Indsendelse skal kunne bevilges over 2 Maaneder, maa Sagen først foredrages Kongen. Udebliver Extracten eller Regnskabet, da boder den Skyldige strax, naar den til Afsendelse bestemte Tid er forløben, i Forhold til Oppeberselernes Vigtighed, fra 3 til 10 Rbd. Solv, og siden fra 5 til 20 Rbd. Selv for hver fulde Uge Extracten, og 14 Dage Regnskabet udebliver over den fastsatte Afsendelsesdag. Er Extracten iffe afgiven inden 14 Dage, eller Regnskabet inden 4 Uger, har den vedkommende Autoritet uopholdeligen dt foranstalte hos den Paagieldende, saafremt han iffe kan godtgiore, at Extracten eller Regnskabet allerede fra ham er afsendt, en saa noiagtig speciel Kasseundersøgelse, som muligt, anstillet. Opdages da derved ingen Mislighed, og Extracten eller Regnskabet tillige afgives inden en saadan kort Tid, som Undersøgeren efter Omstændighederne finder passende, har den Sfyldige alene at bøde de ovenanforte Mulcter, beregnede for den hele Tid, hvori Extractens eller Regnskabets Afsendelse er forhalet. Befindes derimod ved Kasseundersøgelsen nogen Mis lighed, eller dersom Extracten eller Regnskabet endnu ikke afgives inden den af Undersøgeren bestemte Tid, bor Betienten suspenderes fra sit Embede. Derhos bliver han i det førstnævnte Tilfælde, forsaavidt han ikke, i Medhold af nærværende Anordn. § 21, stray bliver at afskedige, at sætte under Tiltale til Embeds Fortabelse og videre Undgieldelse, efter Sagens Beskaffenhed; i det sidste Tilfælde vil det derimod beroe paa Kongens Resolution, om han skal tiltales til Embeds, Fortabelse, eller om han maa igien indsættes i sit Embede, ved hvilken Beflutning Kongen vil tage hensyn til hans Embedsførelse i det Hele, saa at Ingen, der iøvrigt har vist sig sfiodesløs og
