1840 178
178 Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 2-3 §. 8 Jul. der regnes), hefte de paa de Eiendomme, hvoraf de ere forfaldne, med Fortrinsret endog fremfor Pantefordringer. Jøvrigt følge de indbyrdes i den Orden, at Bankheftelsesrenterne først blive at udrede, dernæst Kongens egne Skatter og Afgifter, lige med hvilke ogsaa Amtsforvalternes Skriverpenge regnes, derpaa Brandhielpspengene og endeligen samtlige Commune - Afgifter, hvorhos det dog er en Selvfølge, at vedkommende Tiendetageres Fortrinsret i Overeensstemmelse med Fr. 8 Jan. 1810, § 29, Litr. C., er dem forbeholden. Ere Skatterne og Afgifterne derimod alene personlige, forbliver det ved den Fortrinsret, Lovens 5-14-37, i Forbindelse med Pl. 23 Jul. 1819 (Resol. 7 Jul.) samt Pl. 14 Mai 1834, tillægger Skatter." Skulde det nogensinde hænde sig, at de reelle Skatter og f gifter ikke kunde dækkes ved Realisationen af de faste Eiendomme, hvorpaa de hefte, bliver det, der af disse ei maatte komme til udredning, da at ansee som personlig Skat, og har da samme Fortrinsret, som tilkommer dette Slags Skatter. Den her omhandlede Fortrinsret skulle dog saavel reelle som personlige Skatter og Afgifter herefter iffun nyde for 2 Aar fra den Tid af, at de forfalde til Betaling; men den holdes i Kraft, naar Restancerne, i det Sildigste inden 3 Maaneder efter bemeldte 2 Aars Udløb, ere beordrede Fogden til Inddrivelse, og Forretningen siden forsvarligen er fortsat, eller naar Skyldneren inden samme Tid er død eller har opgivet sit Bo, og dette er taget under Skiftebehandling. Efter= at Fortrinsretten er tabt, betragtes Restancen alene som en simpel Fordring hos Skyldneren. De Restancer af Skatter og Afgifter, som ere paadragne, inden nærværende Anordning træder i Kraft, beholde derimod, indtil de betales, deres Fortrinsret saaledes, som Lovgivningen hidtil har hiemlet dem. 3) Om de Bøger, som ppebørsels-Betientene skulle holde. Amtsforvalterne paa Landet og Magistraterne eller, hvor ingen ere, Byfogderne i Kiøbstæderne, som have at opkræve de i forestaaende 2de §§ ommeldte Skatter og Afgifter, saavelsom de af Kongen beskikkede Inspecteurer og Forvaltere, der ved enkelte af de Kgl. Godser træde i Amtsforvalternes Sted og derfor overalt have at rette sig efter, hvad der gielder for
