1840
189
Fr. ang. Amistue-Oppeborseler m. v. 13 §. 189 Skatter og Afgifter saameget af det upantsatte Lesere, naar 8 Jul. dette gives, eller, naar dette ikke er tilstræffeligt, saa meget af det til Underpant, efterat Pl. 23 Jul. 1819 befiendtgiordes, stillede Losere, som behøves til at dæffe Restancebeløbet. Og iagttages det overalt, hvor Udlæg skeer i Skyldnerens Løsøre, at de for ham mindst uundværlige Effecter først udlægges, saa at altsaa hans nødvendige Besætning og de til Eiendommens Drift uundværlige Avlsredskaber samt Haandværksredskaber og andre til Skyldnerens Næringsdrift uomgængeligen fornødne Redskaber ikke udlægges, faalænge andre mere undværlige Ting hos ham forefindes, dog saaledes, at alt Upantsat, som ovenmeldt, først udlægges før det Pantsatte. Panthaveren i Løs øret har iøvrigt her selv at varetage fit Tarv, saa at, naar ikke han, eller Nogen paa hans Begne, bevisliggior Panteretten, inden Løsører ved Auction er bortsolgt, kan Indsigelse mod Salget siden ikke giøres. Dersom der til de reelle Statters og Afgifters Tilfredsstillelse intet upantsat Løsøre er tilbage, eller dersom det ikke vurderes saa heit, at det er sandsynligt, at det vil blive tilstrækkeligt til at afgiere Restancen tilligemed Omkostningerne, hvorom Sognefogden, forsaavidt Udpantning skeer ved ham, uopholdeligen skal giere Indberetning til den Kgl. Foged; har denne stray at iværksætte Executionen tillige i Skyldnerens faste Eiendomme, paa hvilke Restancen hviler, hvad enten det er Hovedgaarde, Bøndergaarde, Kiebstad eller andre Eiendomme; og følge da med Landejendommene disses uundværlige Besætninger og Inventarier, naar de tilhøre Skyldneren og ikke særskilt ere pantsatte. Forlanger derimod Debitor i dette Tiffælde udtrykkeligen Besætningen og Inventarict specielt udlagt, og samme ikke med den faste Eiendom er bortforpagtet eller bortfæstet, eller dersom han paaviser til deri at søge Fyldestgiørelse enkelte af sine, i vedkommende Fogeds Jurisdiction beliggende, Eiendomme, eller enkelte Dele af samme, forsaavidt disse, uden særlig Tilladelse, maae skilles fra den samlede Eiendom, og saadanne Dele ikke ere særskilt pantsatte, eller dog ikke pantsatte høiere, end at det med Rimelighed kan antages, at Pantefordringerne ville vorde dækkede foruden Restancebeløbet af de resterende reelle
