1841 408
Pl. om Befordring m. Eenspændervogne 3-9§. 21 Aug. Laugene at holde saadanne Befordringer til Brug saavel for egentlige Reisende som for Byens Indvaanere, dog at slige Bevillinger kun meddeles paa 5 Aar ad Gangen, efter hvilket Tidsrums Udløb de ikkun under den Forudsætning kunne ventes fornyede, at vedkommende Bognmænd ikke ville overtage Eenspænderbefordringen. 4) Det tillades med Eenspændervogne at afgive Befordring giennem de Stationer, hvor saadanne ikke ere anskaffede. 5) Generalpostdirectionen bemyndiges til at lade efter den dertil approberede Tegning forfærdige tvende Eenspændervogne med Kurvefadning, den ene til Afbenyttelse i Siælland og den anden i Fyen som Monster for de anskaffende Bogne, og til efter Omstændighederne til Hielp ved Anskaffelsen at forunde Vedkommende passende Laan. 6) Den Bægt, som paa en saadan Bogn skal fremføres, bestemmes til 350 Pd. foruden Kudskens Vægt, saaledes at der paa Chausseer eller Beie af lige Godhed med Chausseer efter de Reisendes Forlangende skal endvidere paatages indtil 50 Pd. imod en Betaling af 5 Abs pr. Miil. 7) Befordringstiden, Bedetiden derunder indbefattet, ansættes baade Sommer og Winter til cen Time pr. Miil for en Beilængde af indtil 5 Miil incl., dog med Tillæg af Time i det Hele naar Beien er 4 Mil og derover indtil 5 Miil, og til 14 Time pr. Miil for en Beilængde af over 5 Miil. 8) Eenspænderbefordring og en enkelt Heft til Forspand for Eenspændervogn ffal afgives for en Betaling, som selv i Tilfælde af Accord ikke maa overstige 3 af Betalingen for en mindre Bogn efter den almindelige Vognmandstart. 9) Til disse Befordringer ffal stedse loses Timeseddel, og med Hensyn til Afgiften til Befordringsvæsenets Fond, Drikkepenge til Postilloner m. m. forholdes som ved Bognmandsbefordring i Almindelighed, ligesom forøvrigt de almindelige for Befordringsvæsenet gicl dende Forskrifter blive at iagttage under Ansvar efter Fr. 27 Jan. 1804 og øvrige derhen hørende Bestemmelser. 24 Aug. Rentekamm. pl. (escr. 5 Aug.), hvorved indskærpes det i Fr. 15 Dec. 1820, § 1, indeholdte Bud om stemplet Papirs Brug til Ansøgninger. Ifølge Kongens Befaling indskærpes herved det i Fr. 15
